Han talte


Hans strålende nærvær og hans visdoms fortræffelighed er uden for al beskrivelse. Men i samme person er der også menneskelighed, varme, ømhed og endda humor.

Det unikke og vidunderlige aspekt ved en visitation, der varede i mere end fire måneder er, at der var tid nok til personlig delen og læren hinanden at kende som venner.

I dette bevidste og omsorgsfulde fællesskab havde vi mange samtaler om emner, store og små.

Visitationen var mere end jeg kunne assimilere eller endda tale om i dybden i en årrække. Så jeg betragtede simpelthen vores fællesskab som hans private gave til mig.

Når nogen bad mig om at oplyse om mere specifikke eller dybe aspekter af min oplevelse, ville jeg blot sige: "Det handler altsammen om kærlighed."

The lamb and the lion
af Glenda Green
Se nederst

Fra tid til anden ville jeg flygtigt nævne, at Jesus og jeg havde kommunikeret en smule. Det syntes at passe ind i andres forventninger.

Hvis et åndeligt væsen kunne "sidde for et portræt", hvorfor ville der da ikke være en form for kommunikation, der kunne oversættes til ord?

Denne logik tjente mine formål. Så jeg lod det være ved det og foretrak at lade en dyne af stilhed skjule det faktum, at Jesus og jeg havde omfattende samtaler i løbet af vores tid sammen.

Hvis sluseporten nogensinde blev åbnet, vidste jeg, at der ikke ville være nogen mulighed for at standse de spørgsmål, der ville vælde frem, især: "Hvad sagde han?"

18

Men i foråret 1996 viste Jesus sig for mig igen og denne gang bad han mig om at tale.

Hans overtalelser besejrede min modstand. Ud over det svimlende ansvar med at videregive hans ord, var der personlige grunde til, at jeg havde været tilbageholdende med at bringe hans budskaber til et offentligt forum.

For det første var de præsenteret som et subjektivt svar på mine forespørgsler, problemer og beskæftigelser.

På mange måder var de spørgsmål, jeg stillede, et spejl af min sjæl og hans svar var ofte rettet mod kernen i mit væsen.

Det havde taget fire år fra punktet med subjektiv indvirkning på mig at tænke på hans ord med nogen objektiv løsrivelse og se dem i en mere universel kontekst af værdi for andre.

Det er ikke og har aldrig været mit ønske at være et filter for andres forståelse af den, vi kender som Jesus Kristus.

Jeg tænker ikke på mig selv som teolog.

Det er mit håb at videresende hans budskaber til mig på en klar og livlig måde, der vil give dig en følelse af at have været der selv.

Så kan du fortolke det, som du vil. Min oplevelse kan røre dit hjerte og sind på en måde, der passer til din forståelse af ham eller dit forhold til ham.

Af denne grund har jeg valgt at præsentere alle hans ord i kursiv. På den måde kan du forstå dem i deres oprindelige sammenhæng eller adskille dem, hvis du ønsker det, fra enhver nuance eller betydning, der er pålagt dem fra min side af samtalen.

Frem for alt anbefaler jeg, at du modtager disse meddelelser gennem dit hjerte, og husk altid, at dette var en samtale, ikke en afhandling. Han talte simpelthen til en ven og det der blev sagt, var meningsfuldt for os to.

Som med enhver samtale ville vores have mange forgreninger. En ting ville føre til adskillige andre beslægtede emner uden nogen foreskreven dagsorden, som drivkraften og vores hjerter førte den.

Samtalerne voksede i kraft, længde og intensitet, som vores forhold udviklede sig i den periode.

Jeg har høstet juvelerne fra det og forhåbentlig, hvis jeg har trukket perlerne godt på snor, vil hans ord give dig et personligt budskab, der er større end summen af dets dele.

Det var kun med respektfuld tilbageholdenhed, at jeg nogensinde havde spurgt om noget. Jeg ønskede ikke at udnytte den fordel han allerede havde vist mig ved bare at være til stede.

Jeg ønskede ikke at påtage mig rettigheder, der måske ikke eksisterede, eller at snage i emner eller områder af viden, som ikke var mine til at forfølge.

Som et mål for denne respekt ventede jeg på ham for at indlede alle samtaler i begyndelsen.

19

Bortset fra hans første hilsen som Lys, var det første af substans, han nogensinde sagde til mig om morgenen, hvor han først viste sig i fysisk form.

Jeg kæmpede for at blive rolig, da dette stærke nærvær stod foran mig og spekulerede endnu mere på, hvordan jeg havde formået at blive en del af dette uforklarlige fænomen!

Hans kærlige ord strømmede ud og slettede al angst:

"Glenda, kærlighed er, hvem du er."

I det øjeblik havde jeg ingen anelse om, hvor vigtigt hans udsagn var, eller hvor centralt det ville være for alt, hvad han ville sige.

Jeg var både overrasket og tilfreds over blot at høre hans stemme. Det var en bariton, rig og melodisk, fyldig og mandig.

Lyden af hans stemme var så dybt nærende og tilfredsstillende, at jeg følte mig som den bibelske "kvinde ved brønden."

Hans ords klare vand slukkede min tørst. At høre den var nok.

Hvor ofte læser vi og søger blot for at finde os tørstigere end vi var før?

Med ham kunne et ord blive sagt og jeg var tilfreds.

Der var ikke behov for at supplere hans budskab med anden læsning eller at stille endeløse spørgsmål.

Selvom jeg ofte følte mig som et barn i hans nærvær, udvidede følelsen sig aldrig til at betragte ham som en "far", hvis tålmodighed kunne prøves med barnlig nysgerrighed.

Du kan måske tænke, "Glenda, du kunne have bedt om universets hemmeligheder."

Til sidst gjorde jeg det, men for det meste var det nok at kende en, der havde mestret universet. Hvorfor skulle jeg spørge om noget?

"Hans tilstedeværelse medførte en vidunderlig sindsro og tilfredshed, der altid gav mig fred.

Først var jeg bange for, at jeg ikke ville være i stand til at arbejde i hans nærvær og stadig være absorberet i min typiske studierutine.

Kunst er en proces, der går bedst, når du "fortaber dig selv" til kreativt kaos.

Ærligt talt er den fysiske side af en kunstners miljø ofte mindre end velordnet.

Hvordan kunne jeg "rulle den røde løber ud" og stadig være mit sædvanlige, kreative, sjuskede selv?

Mirakuløst nok gjorde Jesus det muligt. Jeg antager, at han betragtede det som sit første arbejde at føle mig behageligt nok til mode til at gøre det arbejde, jeg var blevet bedt om at gøre for ham, hvilket var at skabe maleriet.

Det var nødvendigt, at jeg var i stand til at male på min normale måde og han påtog sig ansvaret for det. Han fandt glæde i de ting jeg nød, var tålmodig med mine kaffepauser, morede sig over mine procedurer og gjorde ofte høflige forslag til, hvordan jeg kunne gøre det bedre.

Han fik mig til at føle mig smuk, selvom jeg normalt bar blå jeans og sweatshirts, ofte havde pletter af oliemaling i ansigtet i stedet for make up og lugtede af terpentin i stedet for roser.

En perfekt gentleman, han var venlig, betænksom og afslappet.

I hans nærhed følte jeg mig aldrig utilstrækkelig. Samtidig førte han mig til højder af opfattelse, forståelse og inspiration, som ville have været utænkelig kun dage før.

 20

Fra begyndelsen var jeg forbløffet over, hvor godt han mestrede det lille såvel som det store. Den mindste ting, den enkleste høflighed, den mindste observation var alle vigtige for ham.

Vores første dialog begyndte med en lille observation, som var ret ydmyg for mig.

Den første dag, da jeg tegnede min første skitse, sad jeg meget tæt på lærredet (måske en fod væk), fordi mit syn var svagere end optimalt.

I de sidste par år var jeg blevet nærsynet, men jeg ville ikke indrømme det. Det var en tilstand, jeg havde valgt at leve med så længe som muligt, fordi min kærlighed til visuel skønhed var for ren til at få den filtreret gennem kunstige linser.

Hvis jeg kunne have overtalt motorvejskontoret til at forny mit kørekort, ville jeg have haft problemet under kontrol.

Men Jesus så mig anstrenge sig og spurgte:

"Glenda, har du problemer med dine øjne?"

Jeg afværgede spørgsmålet og ønskede ikke at svare fuldt ud. Så jeg bemærkede: "Jeg har lige haft nogen overanstrengte øjne på det seneste p.g.a. min nervøsitet. Jeg fik ikke meget søvn i aftes ... spændingen og alt det."

Det generede mig imidlertid, da jeg ikke var helt sandfærdig.

Senere den aften indså jeg, hvor skyldig jeg følte mig for ikke ærligt at svare på Jesu venlige og følsomme forespørgsel om mine øjne.

Selvom jeg kom op med nogle spinkle begrundelser, var der ingen, der dæmmede op for den nervøsitet, jeg følte, fordi jeg ville have det samme problem i morgen.

"Jeg kan ikke se ham i øjnene," tænkte jeg.

Så næste morgen, gik jeg i stedet for at male ud for at blive prøvet til briller. Emnet om mit syn blev aldrig nævnt igen.

Selv da jeg først tog mine nye briller på, fokuserede han høfligt et kærligt blik på mig og smilede blot, som vi gik videre med dagens arbejde.

Det var ikke før nogen tid efter at maleriet var færdigt, at jeg opdagede at et mirakel var sket.

Da jeg ryddede op på mit skrivebord, var brillerne, efterladt under et lag af rod.

Det er muligt, at jeg brugte dem en eller to gange, men på et eller andet tidspunkt i løbet af at være i hans nærvær blev lidelsen helbredt.

Grunden til at jeg ikke havde bemærket det indtil det øjeblik var, at i hans nærhed var alt altid perfekt. Han fokuserede ikke på, hvad der var galt. Han opdagede det og fortsatte derefter med at holde sin opmærksomhed på et højere plan, hvor alt blev gjort godt.

Et par uger senere, da jeg tog hen for at få mit kørekort, viste min synsprøve, at jeg havde 20/20 (6/6) syn uden brillerne. Jeg bar dem aldrig mere. Et stille udtryk for taknemlighed syntes at være nok.

Han vidste, at jeg endelig havde opdaget sin hemmelige velsignelse.

21

Hvis jeg skulle betragte noget som kronjuvelen i hans budskab, ville det være herredømmet over hjertet.

Så mange gange ville han minde mig om sin første og blivende instruktion:

"Husk, Glenda, du er kærlighed."

Han ville derefter fortsætte med at give mig større forståelse af hjertets betydning i den sandhed.

Vi var kun to eller tre dage ind i maleriet og jeg prøvede at lave en lille snak med ham, mest for at føle mig afslappet.

I mine år som portrætmaler havde jeg lært vigtigheden af at skabe en velværezone ved at rette opmærksomheden væk fra det at sidde.

Men i forhold til min værdsatte gæst syntes udøvelsen af trivialiteter fuldstændig upassende. Så jeg sprang nervøst tilbage til den modsatte metode - at forsøge at imponere ham.

Jeg deltes om et farvehjul, der er mit eget originale design.

I løbet af mine collegeår havde jeg udvidet min læseplan til at omfatte fysik såvel som kunst for at forfølge emnet optik og forstå farve mere fuldstændigt som lys.

Fra denne stræben udviklede jeg en avanceret farveteori, som havde givet mig en dejlig lille professionel kant.

Dette var en formel, der havde tjent mig godt og har givet mine malerier et unikt præg.

De fleste mennesker, der kendte til det, var imponerede og de, der ikke forstod det, blev stille eller lidt defensive.

Han så simpelthen på mig - medfølende.

Jeg blev bedøvet over hans tavshed.

Hvordan kunne jeg reagere på en fjervæg ... et punkt uden modstand?

Efter et stykke tid spurgte han:

"Hvad er det ved farve, der skræmmer dig?"

Det var som en pil, der gik lige gennem sløret, lige ind i mit hjerte.

Ingen havde nogensinde set min svaghed i et emne, som jeg følte mig så sikker på.

Ingen havde nogensinde trængt ind i mit eminente forsvar.

Jeg sad næsten i tårer, fordi jeg var blevet gennemskuet så tydeligt.

Jeg famlede efter ord:

"Hvorfor spurgte du om det?"

"På grund af måden dit sind arbejder så omhyggeligt for at kompensere for noget, du helt klart ikke er tryg ved."

"Du behøver ikke at kende farvernes love for at elske dem, for kærlighed er kraften."

"Afsløret i min sårbarhed kæmpede jeg for at kompensere for hans instruktion:

"Det er blot det, at jeg elsker lys og farve så meget, at jeg aldrig følte jeg kunne yde dem retfærdighed.

"Skønheden i universet giver mig en frydefuld fornemmelse i mit inderste og jeg føler mig utilstrækkelig i dens nærværelse."

"Han forsikrede mig om, at jeg havde opnået mere ved at udtrykke hjertets lidenskaber og frigive min frygt, end jeg nogensinde kunne have gjort gennem mental forståelse.

Han fortsatte med at forklare, hvordan sindet ville lede efter sårbarheder i hjertet som frugtbar grund til at dominere det.

22

"Sindet vil aktivt søge at kompensere eller udnytte hjertets problemer, men det vil aldrig søge at fjerne eller helbrede dem. For hjertets fortvivlelse er sindets mulighed for magt."

" Er sindet altid sådan?" Spurgte jeg.

"Ofte. Men faktisk kan sindet være en meget god tjener, hvis du blot lader det være det.

Du må indse og fastholde en forståelse for, at sindet ikke selv har nogen magt. Sindet enten integrerer eller projekterer fra erfaring, ellers udvikler det en logisk matrix til at tjene, forklare og gennemføre hjertets og sjælens kræfter."

Alvorlige problemer kan opstå, når hjertet er negativt orienteret på en eller anden måde mod livet, for når hjertet giver et sind negativ impuls så som utilstrækkelighed, usikkerhed, frygt eller vrede, svarer sindet derefter til det, der synes at være logik, men det er i omvendt rækkefølge til livets gode."

"Hvis hjertet er rent, hvordan kan det ske?"

"Det indre hjerte, i sin renhed, tilskynder ikke til ødelæggende handlinger. Men det understøtter enhed af alt det omfavner."

"Det omfatter legemet, som primært søger overlevelse og de empatiske forbindelser mellem sig selv og andre, som ofte er vanskelige at skelne fra ens egne."

"Gennem sin udførelse af medfølelse accepterer hjertet ofte eller forveksler andres smerter og nød med dets egne."

"Fra sådanne følelser kan det udvikle skyld, anger, frygt og sorg."

"Men sådanne uheldige omstændigheder skyldtes misgerninger eller uheld i livet og ikke hjertet."

"Ultimativ klarhed tilhører sjælen, der kender sig selv som "Jeg Er"."

Hjertets kraft er korrigeret gennem den måde, det forbinder krop og sjæl."

"Dette er den højere logik, som sindet ikke kan forestille sig."

"Da jeg bemærkede, at

Jeg var i verden, men ikke af den‘,

henviste jeg direkte til den måde, hvorpå jeg optimerer mit hjertes kræfter."

"Nøglen er at føle verdens problemer, mens man forbliver i den sande salighed af et hjerte, der kun kender perfektion"

"Det er op til hver sjæl effektivt at styre sit eget hjerte og bevare dets renhed."

"Negative følelser, der har gennemsyret det hellige center, kan generere negative overbevisninger og holdninger."

"Tro og holdninger er forbindelsesleddene mellem hjertet og sindet."

"Hvis du vil se dine håb opfyldt, skal du være meget opmærksom på de fundamenter, som de er lagt på."

"Hjertet formulerer anskuelser for at udøve kommando, og sindet kan også generere overbevisninger for at forklare indholdet af hjertet, som er forvirrende for det".

"Dette kan føre til handlinger og attraktioner, der ofte er ubevidst motiverede og yderst dysfunktionelle."

23

Vi har alle set sådanne mønstre. Men i øjeblikket kunne jeg ikke tænke på nogen eksempler, så jeg spurgte ham om et.

"Det mest oplagte eksempel er simpelthen det "ukendte" - et håndgribeligt mysterium - som sindet fylder med sine egne opfindelser af frygt for at miste kontrollen."

"Men overvej nu også dette:"

"Når et menneskes hjerte er blevet afstemt til knaphed, vil hans sind arbejde på overtid for at skabe måder og midler til at tjene penge."

"Der er helt sikkert logik i dette i forhold til overlevelsespresset, men det løser aldrig problemet eller ændrer den grundlæggende tro."

"Manden klarer det lige, eller bliver rig for at finansiere og opretholde fattigdomsbevidsthed i sig selv eller andre. Og så arbejder han på overtid for at understøtte en slags materiel velstand, som dominerer hans liv, men aldrig resulterer i et dybt og sandt syn på velstand."

"Hvad han har tjent gennem sindets indsats, kompenserer kun for mangel, for sindet løser kun problemer med logik eller balance - aldrig problemer med livet".

"Mandens fattigdomsbevidsthed fremkom af at bære så mange skyklapper til livets overflod, at han til sidst troede på knaphed og derefter investerede i det."

"Til sammenligning med dette var der en anden mand, der så det vidunderlige univers med ærefrygt, hvor han udtrykte sin taknemmelighed for den uendelige forsyning."

"Denne mand har givet sit sind en positiv impuls og derfor vil hans sind søge måder at gøre den overflod virkelig i sit liv."

"Med mindre indsats opnås større velstand."

"Det samme gælder for fysisk velvære."

"En mand, der tror på sygdom, vil kæmpe hele sit liv på at være rask. Og hans sind vil give ham mange måder at forebygge eller afhjælpe sygdommen uden at fjerne kilden til problemet."

"Men en mand, der tror på sundhed og helhed, vil sætte sit sind til den positive tjeneste at gøre det sandt."

"Ved enhver negativ overbevisning eller impuls vil sindet fungere dysfunktionelt. Der kan være perfekt logik, men anvendes i reverse mode (omvendt tilstand) for at kompensere for - ikke at løse - problemet"

24

"Kan du forklare 'omvendt tilstand'?" spurgte jeg.

"Logik er grundlæggende en funktion til at bestemme eller forudsige resultater, konsekvenser eller afledte mønstre. Hvis den stammer fra positiv input, vil den fortsætte i den retning og have en meningsfuld positiv konklusion."

"Hvis logikken begynder med et negativt input, som f.eks. 'Jeg hader broccoli', vil den fortsætte i den retning ved at give en person alle de grunde til, at broccoli skal hades i stedet for at give mulighed for at revurdere den holdning eller i det mindste at give alternativer som næring."

Når 'logik' forsøger at retfærdiggøre negative impulser, indleder den et omsving i forhold til livets positive logik."

Livet er kablet til godhed, men under sindets kontrol synes det ofte at være det modsatte.

Så med en følelse af undren så han sig omkring og sagde:

"Min Faders univers er uendeligt og uendeligt overdådigt".

"Ved at betragte og tro på dette kan sindet således arbejde på en direkte og korrekt måde for at bringe overflod.

Hvis det får en positiv impuls, fungerer sindet korrekt. Hvis det gives en negativ impuls, fungerer sindet i omvendt tilstand (reverse mode) i forhold til livets større logik."

"Det ser aldrig det større billede. Ser blot uendeligheden."

Se og hav ærefrygt for den uendelige evindelige skabelse."

Dermed reciterede han et af mine yndlingspassager fra Det Nye Testamente:

"Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift."

Aldrig før havde jeg set en sådan skønhed i den passage,

Han havde været yderst generøs med sine oplysninger, men jeg var nødt til at spørge om en ting mere for at give bedre mening til det, han allerede havde sagt.

Så jeg dristede mig til at spørge: "Hvordan relaterer sindet til sjælen?"

"Sjælen er totaliteten af din kærlighed, bevidsthed, erfaring, evner, hukommelse, følelser og potentiale, som indbefatter din udødelighed."

"Dit sind er registratoren og administratoren. I denne henseende er sindet et nyttigt og vigtigt aktiv for din eksistens."

"Det er et smukt designet instrument til udvikling og anvendelse af din intelligens."

"Men det blev aldrig bygget til at være den øverstbefalende og det er helt sikkert ikke kilden til din intelligens."

"Sindet har ingen egen kraft, og det kan ikke ændre de grundlæggende betingelser."

""I centret af jeres sjæl er det Hellige Hjerte. Dette er det punkt, hvor du er ét med Gud."

"Hjertet ser uendelighed indenfor og udenfor. Det kan se perfektion. Og det kan fastslå betingelsernes oprindelse og ændre dem."

"Hjertet er din højere intelligens. Dit Hjerte er centreret i et synspunkt af uendelighed, der er oprettet af din Skaber. Således ærer Hjertet din individualitet, Guds enhed og den integrerede enhed af alt det, som er."

"Vil du godt kende noget morsomt at lave ved solopgang og solnedgang?"

"Helt sikkert."

25

"Find et sted, hvor du kan se solen stå op eller gå ned.

Pas på ikke at se lige ind i solen, før den rammer horisonten eller filtreres af atmosfæriske fortættelser ved jordens rand."

"Men når den er orange og behagelig at se på, finder du i dens center et uendelighedspunkt, der vil finde genklang i et uendelighedspunkt i din egen sjæl og dette vil give dig megen næring og positiv bevidsthed, selv biologisk næring."

"Det vil faktisk hjælpe i fremstillingen af vitaminer og udnyttelsen af mineraler."

Dette mindede mig om, hvordan det primitive menneske ærede solen, endda så meget som at guddommeliggøre den. Hans svar var præcist:

"Det primitive menneske erkendte solens livgivende magt, selvom det ikke vidste, hvordan man burde betragte den."

"Det er en fejl at tilbede solen eller enhver anden skabt ting."

"Det er imidlertid ikke en fejl at genkende forekomsten af uendelighed inden for skabelsen."

"Solen er en kraftig opvisning af uendelighed."

"Et andet inspirerende skue er den stjerneklare himmel eller et havs storhed set fra det åbne hav."

Mange gange mindede han mig om at "overveje uendelighed hver dag, både indadtil og udadtil."

En dag spurgte jeg: "Hvordan overvejer man det indadtil? "

"Uendelig er ikke et emne begrænset til store rum - eller endda til umådeligt små. Uendelighed handler ikke om kvantitet overhovedet. Det handler faktisk om kvalitet. Lad mig fortælle dig om dit hjerte."

Dette var på et tidligt tidspunkt og skulle være hjørnestenen i meget han ville lære mig.

"Det hjerte, jeg taler om, er ikke det fysiske organ, selvom det fysiske organ er et passende instrument for det sande hjerte, fordi det fysiske organ nærer din krop med livsblod hvert øjeblik."

"Det hjerte, jeg taler om, er dit centrale fokuspunkt for selve din sjæl. Det er linsen, gennem hvilken din sjæl integrerer alle dine jordiske følelser og hele din guddommelige bevidsthed i et fokuseret punkt med uendelig mulighed."

"Dette punkt er på tærsklen til din fysiske eksistens, i et punkt lidt under og bag dit fysisk hjerte."

"Så", sagde han: "Find det".

Da jeg gjorde det, var det som om hele mit skelet bare vibrerede og pulserede med energi.

Der var en følelse af liv i mig og det krævede ingen tanker at bevæge sig ind i det punkt.

Det var bare at fokusere på det og være opmærksom på dets eksistens.

26

"Dette er den kilde til magt, som din Skaber har etableret inden i dig, ikke dit sind."

"Dit sind er kun en tjener og det opfører sig godt, hvis det får positive impulser; det opfører sig meget dårligt, hvis det får negative impulser."

"Hjertet frembringer alle de jordiske følelser såvel som medfølelse fra de højere riger."

Men det er så meget mere end bare følelser. Det er uendelig bevidsthed, og grundlaget for al den højere bevidsthed, du nogensinde vil assimilere."

"Det er fra denne kraft, i centrum af dit væsen, at hele manuskriptet til dit liv er skrevet."

"Lev i dit hjerte for enten at opfylde drejebogen i dit liv eller at omskrive den. Ikke i dit sind. Dit sind er magtesløst at frembringe det. Men ethvert af dit Hjertes ønsker vil blive opfyldt."

Han nævnte da noget, der syntes at være en historisk begivenhed, selvom det måske var metaforisk. Jeg ved det ikke, og måske er det ligegyldigt.

""Der var en tid, hvor hjertet var så forvirret over livet, at det spinnede ind i sig selv og fyldte sindet med modsætninger og kaos genereret af hjertets fortvivlelse."

"Tjenerens sind forsøgte at gøre mytteri over mester-hjertet, fordi sindet i det mindste var logisk, og livet krævede intet mindre end overlevelse."

"Hjertet mistede kommandoen gennem dets egne reaktive konflikter. Derfor følte sindet sig helt retfærdiggjort i at tilrane eller dominere, hvad det opfattede som irrationelt."

"Det satte sig for for at erobre hjertet ved at skabe sin egen virkelighed."

"Inden for denne selvskabte virkelighed ville sindet præsentere sig som kilden til intelligens i stedet for det udsøgte intelligensinstrument, det blev skabt til at være."

"I bedste fald er sindet logisk."

"I forfølgelsen af logik undgår det uforståelige omstændigheder eller søger at kontrollere dem, indtil de underordner sig en eller anden form for fornuft."

"Fra sindets synspunkt er kontrol og forståelse et og det samme."

"Sindet går ud fra, at det forstår, hvad det kontrollerer og ofte vil det i forfølgelsen af kontrol simpelthen opfinde en del af virkeligheden eller udfylde tomrummet med det, det anser for at give mening."

"Dette er nexus - tvangscentret - i en sindsdomineret person eller verden."

"Det er den isoleret set vigtigste årsag til at kræve, at sindet fungerer som et redskab til at udvikle og anvende intelligens og ikke forveksles med sin kilde."

"Især er det vigtigt at indse, at sindet ikke er, hvem du er! Sagde han.

I dag, selv mens vi taler, forekommer denne venden op og ned (inversion) i mange menneskers liv."

"At tilrane sig et uroligt hjerte er ikke svaret. At erstatte kontrol med forståelse vil kun nedbryde dit liv og lade det være ryddet for rigdom, kraft og mening."

"Svarene på helbredelse af dit liv vil blive fundet i dit hjertes indre styrke."

"Kun korrekt forståelse vil opnå dette og det kræver at tage fat om livet, som det virkelig er."

Han foreslog, at jeg alvorligt øver dette hver dag.

"Jeg giver dig tre øvelser":

"Den første er at styrke alle dine positive følelser gennem daglig taknemmelighed og beundren."

"Den anden er at afkræfte dine negative følelser dagligt gennem tilgivelse!

"Den tredje øvelse skal du arbejde lidt flittigere med, men Glenda, jeg tror, at det vil forekomme lettere for dig end for nogle mennesker, fordi du allerede praktiserer dette som kunstner."

27

Hvad jeg henviser til er uskyldig opfattelse."

" Hvad mener du?"

"Godt, prøv at se ud ad vinduet."

"Se nu tilbage til mig og fortæl mig straks, hvad du så."

"Jeg så fem grene og der var fire fugle på muren.

Der var også to små kviste på vindueskanten sammen med nogle fugleklatter."

"Godt. Det var uskyldig opfattelse."

"Du fortalte mig simpelthen som et barn, hvad du så."

"Det er det, som børn gør så godt. De opfatter og reagerer blot uden

forudindtagethed."

"Dette er hvad du gjorde i din barndom og du beholdt evnen lidt bedre end nogle."

"Hvis sindet havde svaret mig, ville sindet nok have tøvet et øjeblik, mens det opnåede kontrol."

"Under din tøvens dække ville du have blokeret for, hvad du så og så havde du måske rapporteret noget som dette til mig:

"Tja, jeg tror, jeg så tolv grene, seks kviste, tre fugle og en tom vindueskant."

"Fordi sindet føler sig tryggest inden for struktur og logiske progressioner, har det en tendens til at indføre kunstig orden."

"Med andre ord. Dit sind ville have omskrevet manuskriptet for at "forbedre" det eller til at matche nye opfattelser med sine egne forudfattede."

"Derved ville det forsøge at designe og omdesigne, hvad der er."

"Det er, hvad det komplekse sofistikerede sind altid har tilbøjelighed til at at gøre."

"Det søger efter idealiserede mønstre, som det kan pålægge eksistens og kalder dem derefter guddommelige."

Du behøver ikke gøre noget for at gøre dette univers guddommeligt."

"Alt hvad du behøver at gøre er, at opfatte og så ære det, der allerede er her."

"Betragt, vær taknemmelig og tilgiv det, som du ikke forstod eller kontrollerede."

For livet er guddommeligt. Det er perfekt og det manifesterer naturligvis Skaberens vilje."

En sådan smuk velsignelse af livet fik mig til at føle mig som et barn igen, levende med forventning.

I det øjeblik glødede alt i hans nærvær i sin oprindelige tilstands uskyld.

Jeg kunne se, hvordan sindet, der forsøgte at skabe virkelighed, havde udført et tyranni på mit liv og vores verden.

28

Der var et øjeblik, hvor han stærkt forstærkede en lignende erkendelse:

"Logik er udadtil manifesteret som en strukturel organisation. Ligesom sindet er strukturen et vidunderligt redskab til at frembringe en velordnet organisering af livet, så længe strukturen ikke har dominerende og kontrollerende myndighed."

Alle de undertrykkende strukturer, som du oplever i verden, er fra sind -

genererede begreber, der pålægger strukturel perfektion på en naturlig og større perfektion, der allerede er til stede, men måske mindre kontrollerbar."

"Ofte bryder sindet ting for at fastsætte dem til en pris eller for at frembringe dets egen kontrol."

"Dette omfatter at nedbryde liv, nedbryde hjerter, nedbryde sjæle, nedbryde relationer og nedbryde viljer, bare for at få få overtaget gennem en opfundet eller forherliget struktur, som det præsenterer som 'svaret'."

"I en sådan verden, domineret af sindet og undertrykkende strukturer, for at gøre livet mere tåleligt, blev hjertet den villige tjener."

"Hjertets reserve af medfølelse og intelligens var så stor, at det effektivt kompenserede for alle de kærlighedsløse barrierer og undertrykkende formularer, som sindsgenererede virkeligheder havde sanktioneret."

"Med sådanne indrømmelser fra hjertet var inversionen fuldendt."

"I en verden, hvor sindet førte og hjertet fulgte, blev hjertets større værdighed glemt, låst bag en fængselsdør og forbudt friheden til udtræden."

I en sådan verden blev hjertet betragtet som feminint, adaptivt og sentimentalt, et center for bevidsthed, som kun tjener en persons følelsesmæssige og kreative behov ... en "hustru" til sindet, men ikke mere."

Han forklarede, at dette var tragedien ved vores venden verden på hovedet og at det var hans gave og udvalgte opgave at komme og genoprette hjertet til dets sande magt.

"Når hjertet er i sit retmæssige sted, kan sindet virkelig være til tjeneste og ironisk nok bliver det både strålende og lykkeligt. I en retfærdig kombination med hjertet vil der være geniale øjeblikke uanset sindets uddannelsesniveau."

"Som ethvert service-instrument fungerer sindet bedst inden for etablerede og begrænsede parametre."

"En af de uudslettelige egenskaber i sindet er, at det skal have mindst to punkter med fast reference for at kunne fungere."

"Således kan det simpelthen ikke beskæftige sig med uendelighed."

"Til sammenligning er hjertet centreret på et uendeligt synspunkt og fra dette trækker det sin kraft til at håndtere livet i dybden."

"Når sindet tjener hjertet, er alt muligt, men når hjertet tjener sindet, er der evig begrænsning. Følelsesmæssig energi vil syde og koge inde i en hvileløs ansvarlighed."

Problemet var let at observere. Som jeg tænkte på verden, så jeg problemet overalt. Men der var endnu en ting, jeg ønskede at vide.

"Du har været så klar om hjertet, vil du også være i stand til at give mig en arbejdsdefinition af sindet?"

29

"Sindet består i det væsentlige af to dele. Den første del er et integrations- og transmissions-instrument, som dybest set er en kompleks DNA-computer."

"Det centrerer i din hjerne og nervesystemet, men involverer faktisk alle celler i din krop."

"Den anden del er et elektromagnetisk felt, der gennemsyrer og umiddelbart omgiver din krop."

"Dette er det primære indsamlings-, lagrings- og udtrækningsssystem til al din oplevelses- og tankeintegrationer."

"Alle data i sindet kodes matematisk og udløses af en (+) eller (-) adgangs- eller indgangsimpuls."

"Derfor vil sindet optræde dualistisk, medmindre det bliver overvåget af hjertet."

Når sindet dominerer, er polaritet det normale referencepunkt."

I denne og mange efterfølgende samtaler om sindet var det klart, at Jesus ikke brugte ordet i dets "store bogstav"-betydning af et "Større Sind", der åbner og forener alle bevidsthedsniveauer.

Hans konstante instruktion var, at højere bevidsthed - ud over de praktiske og dagligdags funktioner til optagelse, integration og formidling af årsag og virkning - var centreret i det Hellige Hjerte, som styrer gennem hensigt og styrker ved kærlighed.

Der har været mange tilfælde af rolleskift mellem hjerte og sind og disse har resulteret i mange sociale vanskeligheder.

Lad os for eksempel overveje det sociale behov for at dele og hjælpe de, der har mindre.

"I en sindsdomineret verden skal velgørenhed være en organiseret udøvelse under styring af strukturen."

"Når dette sker, er det menneskelige broderskab i en tragisk tilstand af afmagt."

"Men når hjertet er i et ordentligt forhold til Gud og mesteren i ens liv, opstår velgørenhed som et naturligt aspekt ved deling."

Han holdt dn reflekterende pause og fortsatte så:

"Jeg prøvede så meget at få det punkt forstået af Judas, men han var en mand af struktur, og han nægtede at lytte."

Som reaktion på hans udsagn om Judas turde jeg spørge:

"Jesus, vær venlig at tilgive mig, hvis jeg har krydset min grænse, men ville du have noget imod at fortælle mig hvorfor - hvis du vidste, at Judas ville forråde dig - tillod du ham at være i den hellige cirkel?"

Hvad der følger er en af de varmeste, mest broderlige historier, han nogensinde delte med mig.

"Judas' position i cirklen blev valgt af min Fader, ikke af mig."

"Faktisk er der meget ved historien om Judas, som aldrig blev fortalt."

"Efter hans forræderi og selvmord blev han så hadet af alle, at han blev undgået og deres hjerter var ikke rede til at tilgive."

"Jeg forstod Judas lige fra begyndelsen. Jeg vidste ikke, hvordan han ville forråde mig og jeg vidste ikke hvilken metode, han ville bruge, men jeg vidste det var uundgåeligt."

"Jeg vidste også nøjagtigt hvorfor min Fader havde sat os sammen."

"Faktisk voksede Judas og jeg op sammen, jeg gik ikke ud og valgte ham til at være i min kreds. Han var min bedste ven som lille dreng."

"Født ind i en meget indflydelsesrig,veluddannet familie havde Judas alle de fordele, som rigdom og uddannelse kunne bringe."

"Hans familie gav ham alle de privilegier og fordele ved den struktur, der var tilgængelig i de dage, og derfor var han bestemt til at blive en lydig tjener af struktur."

"Desuden blev hans sind forstærket ved akademisk og intellektuel stræben, indtil det punkt, hvor det overskyggede hans hjerte."

"Sammen flød vi som klare og mudrede floder side om side. Men jeg elskede ham og han elskede mig. Vi legede sammen som børn.

30

Meget lige som 'cowboys og indianere' legede vi jøder og romere. Ofte legede vi 'skjul' og da vi ville lede efter hinanden, ville jeg altid finde ham, men selvfølgelig fandt han mig aldrig."

"Det var nemt; Jeg ville bare se bag den største struktur, og han ville være der. Men jeg kunne sidde midt i en åben mark, og han ville passere mig, som om jeg var usynlig."

"Ikke desto mindre nød vi livet sammen og fordi jeg var ung og fuld af drengestreger, nød jeg at vise mig for Judas."

"Som lille dreng, længe før nogen andre så de mirakler, jeg kunne udføre, ville jeg lave forsvindingsnumre for ham og til tider ville jeg gøre døde grene levende bare for at vise mig. Det var bare en del af mit ungdommelige sind."

"Men Judas var meget imponeret og fra begyndelsen vidste han, at jeg var Messias."

"Han troede det med hele sit hjerte. Men selvfølgelig var hans ide om Messias mønstret efter Moses eller Kong David, en præstekonge, der ville udføre erobringsmirakler og få verden til at sige, at Kongernes Konge er her for at genoprette Israel."

"Den messianske profeti var i vid udstrækning rettet mod at genvinde den politiske magt."

"Han troede, at jeg skulle forblænde Rom med Guds kraft, som Moses gik til Farao og befalede, at hans stav blev til en slange. Han forventede af mig at bringe Rom på knæ, så at hærene ville rykke ud af Israel og vi ville have vores land tilbage."

"Ser du, Judas kendte aldrig min højere rolle, formål eller væren. Hans forståelse var helt begrænset til historiske forudsigelser og politiske betingelser."

"Da vi voksede op, var han altid min udfordring. Han lod mig altid vide graden af misforståelser, der var muligt i en bestemt situation. På den måde kunne jeg tage fat på graden af misforståelse, der kunne eksistere hos alle andre."

"Vi var fuldstændige modsætninger og derfor var han en meget god sparringspartner for opposition. Jeg mener det ikke nedsættende. Han valgte sin del og spillede den godt."

"For længe siden tilgav jeg ham for smerten i hans handlinger, for uden dem ville miraklet ikke have været muligt."

"Og i modsætning til mange beskyldninger, forrådte han mig bestemt ikke for sølvet og han troede ikke engang, at han forrådte mig."

"Judas var en del af en stolt og velhavende familie og uden tvivl ville han have doneret pengene til velgørenhed eller til synagogen."

"Judas var lige så helliget struktur, som jeg var Gud. Det var essensen i vores vanskeligheder."

31

"Da han forlod vores nadver-stue på den skæbnesvangre nat, vidste jeg ikke præcis, hvad han ville gøre, men jeg vidste, at han var ude at gøre sit. Han var ude at manifestere sin skæbne, lige så sikkert som jeg var villig til at gennemføre min."

"Han var strukturens søn og jeg var Guds Søn ... vi ville helt sikkert have en endelig konfrontation før aftenen var forbi."

"Indtil da havde vi levet i sameksistens på en komplementær og broderlig måde, men nu var tiden kommet for at dramaet kunne udfolde sig fuldstændigt."

"Han og jeg tænkte ikke ens, men hvis jeg skulle udlede hans hensigt ville jeg være nødt til at forklare det på denne måde:"

"Han var utålmodig over for min ikke-politiske lære og han ville tvinge mig til en polaritet, så jeg ville tage et standpunkt imod Rom."

"Uden tvivl formulerede han sin plan om at bringe mig til magten - hans ide om magt."

"Da han gik til de romerske soldater, vidste han, at de ville komme til mig. Og han må have imponeret dem med rapporter om min styrke, for de kom i legionsstyrke."

"Jeg formoder, at han forventede, at jeg ville overvinde dem på en eller anden måde, så snart jeg var omringet. Måske skulle jeg forsvinde eller gøre soldaterne til stenstøtter eller træer."

"Måske skulle jeg forvandle mig til en due og flyve væk. Han forventede at noget mirakuløst ville ske og det gjorde det."

"Men det mirakel, der skete, var alt for stort til, at Judas kunne forestille sig det. For det mirakel, der skete er, at jeg simpelthen overgav mig."

"Ingen var mere chokeret end Judas og jeg er sikker på, at han ikke dræbte sig selv af skyldfølelse, men ud fra en ødelæggende erkendelse, at alt hvad han havde planlagt var gået galt!"

"Min overgivelse var det eneste, han aldrig ville have forventet, fordi sindet, med sin besættelse af kontrol, betragter overgivelse som nederlag."

"På den anden side kender hjertet dets udødelighed og det kan således turde at overgive sig."

"Paradokset af det overgivende hjerte, der genvinder sit mesterskab er et mirakel, jeg er særlig god til."

"Det var mit formål med at være her. Resten er historie."

"Du sagde, at du tilgav Judas. Har han nogensinde accepteret din tilgivelse? "

"Endnu ikke. Men hvis han nogensinde vågner op til sandheden om, hvad der skete, vil hans tilbagevenden til Gud have en ødelæggende virkning på strukturens tyranni i dette univers."

"Fordøm ham ikke, for det vil kun støtte tyrannierne, som han stadig forsvarer. Bed for hans sjæl og måske vil der ske et mirakel, som der vil blive talt om indtil tidens ende."

32

Jeg var glad for, at jeg havde modet til at spørge om Judas, for det opløste et mysterium, som jeg ofte havde undret mig over. Med en vis selvtillid under mit bælte turde jeg stille et andet spørgsmål, selvom jeg, mens jeg spurgte, indså, at jeg lige havde fået svaret.

"Jeg var ved at spørge om din lidelse på korset. Overgik din kraft dødens virkelighed, eller modtog du dens fulde mål og derefter transcenderede den?

Jeg indser nu, at du led døden, som vi ville og derefter transcenderede den, fordi kun den underkastelse og triumf kunne vende inversionen af vores verden."

"Du havde observeret vores situation fra en højere dimension og vidste hvad der var nødvendigt, men Judas var så nedsunket i struktur, at han kun kunne udarbejde en strategi baseret på historiske præcedenser og desperate foranstaltninger."

"Du bragte livets flamme til os fra en ny dimension og det var derfor at Judas ikke kunne se, hvad du skulle til at gøre. Ingen tjener af struktur kunne have forventet det virkelige mirakel."

Med et varmt smil svarede han:

"Det er rigtigt. Du lærer godt. Det virkelige mirakel af min korsfæstelse og opstandelse er, at det Hellige Hjerte da blev genoprettet til sin position over livet, sindet og den sinds-genererede struktur."

"Kærlighed hævdede sin sejr over døden."

"Da jeg først havde genindført hjertets overherredømme, er alt, hvad man skal gøre, at acceptere og anvende den kraft i sit eget liv og i sit eget hjørne af verden."

"Dit hjerte behøver ikke at arbejde sin vej tilbage til Gud, for det har aldrig forladt Gud."

"Hjertet er i sin perfektion den ene forbindelse til din Skaber, som aldrig blev afskåret. Men den skal genvinde sin sikkerhed som herre over illusion!"

"Alle mirakler sker på den måde. Hjertet er bringeren af alle mirakler."

"Undervurder aldrig hjertets kraft til at frembringe en højere intelligens, en højere bevidsthed og større løsninger på eksistensen, end du nogensinde ville have forventet."

"Det er derfor mennesker så mange gange oplever et mirakel af helbredelse ansigt til ansigt med døden; De tænker: 'Jeg har kun seks uger at leve' og derefter slipper de de eksterne krav."

"Sindet mister al betydning og de kære bliver mere skattede end nogensinde."

"Pludselig brænder hjertets ild klart, enten gennem sorg, glæde, tilfredshed eller resignation."

"Først da er et mirakel muligt gennem hjertets ild. De fleste mennesker, der står over for døden, går videre og dør til strukturens verden, som var deres sande undertrykkelse og så til sidst lever de virkelig."

"Det var det jeg mente, da jeg sagde, at du skal dø først for at kunne leve. For når du bor i hjertet, lever du udødeligt, lever du evigt."

33

Hans oplysning om hjertet og dets mirakler bragte et særlig minde tilbage, som jeg ikke havde husket i årevis. Tilbage i 1981 var jeg i New York City under kontrakt med min udgiver for at lave kunsttryk.

Jeg havde i flere måneder ønsket at adoptere en hvalp og mit hjerte var opsat på en ruhåret fox terrier. Da der var flere gode kenneler af den race i New York City, besluttede jeg at udforske ideen, mens jeg var der.

Jeg snakkede med adskillige kennelejere telefonisk og der var en jeg særligt godt kunne lide. Bedste af alt, så havde hun nogle hvalpe til rådighed, så jeg lavede planer om at tage hen for at se dem.

Fra mit relativt sikre og provinsielle miljø i Texas kendte jeg meget lidt til New York Citys kvarterer. Så da hun gav mig sin adresse i Bronx, udløstes der intet i mit interne alarmsystem. Jeg boede i centrum og ville rejse på tværs af byen i løbet af eftermiddagens myldretid.

I betragtning af tidspunktet på dagen mente jeg, det var bedst ikke at tage en taxa helt til Bronx. Undergrundsbanen ville sandsynligvis være hurtigere. Desuden nød jeg altid det demokratiske udvalg af menneskeheden på toget.

Stationen jeg trådte ind på var nær Wall Street. I dette kvarter var toget karakteristisk fuld af velplejede børsmæglere, der rejste tilbage til deres forstads-lejligheder. Jeg var også pænt klædt på og følte mig behagelig til mode, da jeg fordybede mig i min avis.

Roligt bekræftede jeg for mig selv min kloge beslutning om at tage toget. På hver station ville dresskoden og demografien ændre sig noget. Det var fascinerende at bemærke omdannelsen, da toget udviklede sig fra et boligkvarter til det næste.

Endelig, da vi kørte gennem Bronx-tunnelen, ændrede landskabet sig betydeligt.

Der var ikke mere Bally-sko og tre-delte dragter. I stedet var der åbne sandaler, sorte læderbukser og tatoveringer.

Da toget stoppede, så jeg et tegn, der sagde 'Bronx: Næste To Stop'.

Lige i det øjeblik stod alle af toget, og endnu mere mærkeligt, ingen steg på. Da toget tog af sted, var jeg den eneste, der var tilbage på de tre vogne, jeg kunne se igennem.

Det var en uhyggelig følelse, at være så alene, da vi kun et øjeblik før, havde været pakket sammen som sardiner. Vi standsede med hvinende bremser på den første Bronx station. Dørene åbnedes og seks drenge i alderen fra omkring tolv til seksten slentrede ind.

Da de steg ind, dumpede de nogle tomme tegnebøger på sporene. Jeg antager, at de skrottede beviser for dagens arbejde.

En kold panik fyldte mig, men noget dybere fortalte mig at være rolig.

Der var ikke noget, jeg kunne gøre, blot bede om, at en anden skulle på toget eller at de ville ignorere mig og sidde i den anden ende. Men intet af dette skete. I stedet satte de sig omkring mig, to på hver side og de andre stod over for mig.

Vi sad i stilhed i et øjeblik, der føltes som en time, indtil jeg endelig ikke kunne holde mig selv tilbage. Åh, skidt være med det. Dette kan være min sidste dag på jorden, så jeg kan lige så godt nyde det.

34

Jeg kiggede bare op og sagde:"Hej!"

Det brød isen og en af dem spurgte i en macho tone: "Hvor er du fra?"

På en eller anden måde lykkedes det mig at frembringe nogle få ord.

Jeg overraskede selv mig selv med den dybe sydlige dræven:

"Aah'm from Texas." (Jeg er fra Texas)

"You are from Te-xxx-i-s !?" (Du er fra Te-xxx-i-s) hånede han.

"Hvad laver du her?"

Jeg svarede muntert: "Jeg er kommet for at hente min hvalp."

Om det var min entusiasme eller hvalpes magi, som fik de "hårde" drenge til at slappe af og være almindelige drenge, får jeg aldrig at vide.

Uanset hvad det var, ændrede hele stemningen sig fra det øjeblik.

En ting, jeg er sikker på er, at uden mit hjertes befaling og mit sinds afbrydelse ville hele arrangementet have resulteret i en eller anden form for smerte i stedet for et skattet minde.

Jeg var på deres territorium og det ville have været et ikkke vinder scenarie for enhver mental manøvrering fra min side.

Hvis jeg selv havde vist den mindste følelse af fordømmelse gennem følelsesmæssig reaktion eller frygt, ville de have bemærket og brugt det til at retfærdiggøre en eller anden fjendtlig handling mod mig.

På det indlysende niveau af vores møde stod jeg klart ringere.

Sindet kunne ikke have trængt igennem det problem, for de ville have taget enhver mental projicering jeg kunne have foretaget mig til deres fordel.

Heldigvis er hjertet ikke begrænset til dramaerne og fastlåste situationer i dødelige konflikter.

Som Jesus sagde:

"Hjertet bringer altid nyt liv til enhver situation og åbner op for muligheder, der ville have været umulige uden det. Nogle gange er en 1 procent ændring tilstrækkelig til at gøre hele forskellen, fordi det er alt, hvad der kræves for at omplacere en situation, der synes at være absolut og at vise, at den faktisk er relativ."

""Kun Gud er absolut. Alt andet er relativt. Derfor bliver en mand, der dømmer, fængslet i sit sinds fastlåsheder.

"Den blinde plet, der genererer denne selvdestruktionsmekanisme, er, at sindet formulerer sin kontrol omkring de faktorer, som det anser for at være absolutte og alligevel kan det ikke forstå det eneste og eneste absolutte der er.

Det er derfor jeg understreger for dig, at sindet er en strålende tjener, men en dødsensfarlig mester. Før du opbygger det, skal du vide, hvordan du trækker stikket ud."

Heldigvis trak jeg stikket ud.

Uden bevidst hensigt skiftede jeg ind i et slags "overgear", som placerede højere evner og ressourcer under min kommando.

Drengene og jeg fortsatte med at snakke om hvalpe, og snart blev en af dem nysgerrig efter, hvorfor jeg ville komme helt til New York for at få en hvalp.

35

"Nå, jeg er kunstner, og jeg er her oppe for at gøre noget arbejde."

En af drengenes øjne lyste op mens han sagde: "Jeg er en kunstner!"

Og to andre svarede i fællesskab: "Han er også god!"

"Hvad slags kunst laver du?" spurgte jeg.

Han pegede ud ad vinduet på alle graffitierne og slog sig på brystet som Tarzan.

"Jeg lavede det!"

For første gang i mit liv havde jeg en positiv reaktion på graffiti. Det var en fantastisk oplevelse af selvudfoldelse. Mere end det kan jeg ikke begynde at udtrykke den lettelse, jeg følte ved at opdage et andet emne, som vi havde til fælles.

Alt jeg kunne finde på at sige var: "Ved du, hvor mange kunstnere der ville give deres højre arm for at have så meget arbejde udstillet i New York City?"

Han strålede. Vi var ved at blive venner, og de slappede af for at blive drenge. De ønskede at vide, hvor mit studie var og hvor jeg boede.

Manuel bad mig om at give ham kunstundervisning. Jeg var sagde ja: "Hvis jeg er her længe nok, ville jeg være glad for det. Faktisk tror jeg, du kan lære mig en ting eller to om at få offentlig eksponering.

"Så spurgte en af dem om jeg havde billeder af min kunst.

Før jeg kunne holde mig tilbage, havde jeg åbnet min taske og taget min tegnebog ud.

Jeg begyndte at tøve, da jeg indså, hvad jeg havde gjort.

Det var for sent til beskyldninger eller tøven nu. Jeg fortsatte med uformel tillid, trak billederne ud og delte dem rundt

De var imponerede, og jeg følte en lethed imellem os. Vi var som en flok børn på sommerlejr og talte om barnlige ting, hvalpe og kunst.

Så pludselig røg det ud af munden på en af dem:

"Ved du ikke, at det ikke er sikkert for dig at være her nede?"

Jeg svarede uskyldigt: "Hvor jeg kom fra i Texas, er de fleste steder sikre."

En af de ældste drenge skændte, "Nå, men nogen må hellere tage sig af dig her oppe! Vi følger dig hen til din taxa.

Da vi steg ud, følte jeg mig som Guinevere eskorteret af sine riddere af Det Runde Bord.

Taxa-chaufføren, som syntes at kende gruppen af drenge, skar ansigt da han så os komme.

Da jeg var kommet ind i bilen, spurgte han: "Er du okay, dame?"

"Ja, jeg har det fint."

Så fortsatte han med at skænde på mig og understregede på flere forskellige måder og sprog: "Det må du aldrig gøre igen!

"Som jeg sad der og gennemgik eftermiddagens begivenheder, indrømmede jeg i mit stille ind, at jeg havde været meget naiv.

Jeg tænkte også, at hvis jeg tilfældigvis ville befinde mig i en lignende situation, håbede jeg, at jeg kunne håndtere den på samme måde.

Jeg traf aldrig drengene igen, men der vil altid være en plads til dem i mit hjerte.

36

Da jeg var færdig med at fortælle denne historie til Jesus, blev hans øjne fyldt med tårer.

Jeg sagde: "Jeg ville ikke at gøre dig sørgmodig."

Han svarede:

"Du gjorde mig ikke sørgmodig. Jeg husker begivenheden meget godt og jeg var yderst stolt af dig og drengene. Jeg er meget sentimental overfor øjeblikke, hvor menneskers liv bliver ændret."

overs. 2019

(jd)

fra

Glenda Green:

 "Love without end"

 kapitel 1

Se maleriet:

--------------

Kindle (til downloading på PC, tablet og smartphone)

Glenda Green:

diverse malerier m.v.:

Informationsside:

Anmeldelser (Amazon):

Glenda Green:

-------------

Kindle (til downloading på PC, tablet og smartphone)